Historie

KULTURPEDALERNE har nu været syv år i sadlen.
Mange i gruppen har god viden om vores lokalområde.
Der er derfor ofte flettet kultur ind i vores ture. Derfor døbte vi os KULTURPEDALERNE ved det første julemøde i 2009.
I sommeren 2009 var vi 9 personer, der blev enige om at cykle en gang om ugen. 
7 år efter er vi nu 28 "Pedaler": 7 kvinder og 21 mænd.
Vi har besluttet, at 30 er maximun for vores gruppe.
Det er en lang række, når vi begiver os afsted. 
Vi har nogle få regler.
Regel nr. 1: Vi mødes kl. 9.00
mandag morgen. Én foreslår en tur,
og så følger alle andre dette forslag.
Regel nr. 2: Cykelhjelm er påkrævet.
Regel nr. 3: Kærlig mobning er tilladt.
 
Den 26. januar 2015 rundede vi 100.000 kilometer i alt. Der er ført statistik over
den enkeltes kørte kilometer gennem årene, og i dag blev denne "kilometerpæl*" fejret i Osted Kulturhus med champagne, sang og flag.
Flere billeder fra dagen ses ved GALLERIER.
 
 
 

Lidt mere historie

Kulturpedalerne er ikke pivede.
I sne og frost - kører pedalerne ud!
Selv om mændene er de mest hårdføre, er kvinderne også seje. Vinterturene er ikke så lange, idet det kan være svært for nogle at holde kulden på afstand. Men også om sommeren kommer vi ud for udfordringer. Selv om det regner, møder der alligevel altid mange op til start. 
 
I sommeren 2013 var nogle af Kulturpedalerne på besøg i Eriks sommerhus i Sverige. Der blev bl.a. cyklet ved Isaberg. Det var nogle forrygende gode dage, og stemningen var som altid høj. 

Endnu mere om os

Selvfølgelig er det mere behageligt
at cykle om sommeren. Som her, hvor
turen gik til Roskilde Festivalen -
"dagen derpå".
I det hele taget kender HITTEPÅSOMHEDEN for de forskellige mål på turene næsten ingen grænser.
 
 
Den 10. juli 2015 inviterede Mogens os til Biennale i Domus Felix i Lejre. Som sædvanlig fortæller Mogens grundigt og underholdende om bl.a.kuratorens udvælgelse og valg af ophængssteder mv. Vi var faktisk upåklageligt lydhøre - næsten uden at afbryde - mens vi drak kaffe.
 
Pressen var til stede på dagen
 
 
 Vi var heldige med vejret på denne cykeltur
Mogens tegner og fortæller.